Bredden på riven afgør, hvor få tag græsplænen tager, og tændernes materiale, om den flår i plænen eller glider hen over. Et teleskopskaft skåner ryggen, og et klik-system deler skaftet med spaden.
-77% 
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 7 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
En løvrive er et haveredskab med et bredt, vifteformet hoved og fjedrende tænder, der samler blade, græsafklip og lette kviste sammen uden at flå i græsplænen. Hovedet er typisk mellem 40 og 76 cm bredt og har 18 til 25 tænder, der er fremstillet af plast, fjederstål eller aluminium. Fjedringen er hele pointen: tænderne bøjer, når de rammer en tue eller en flisekant, og retter sig ud igen, i modsætning til de stive, korte tænder på en anlægsrive. Ordet dækker både de brede plastriver til efterårsløv og de smallere metalriver, der også kan løse mos og filt op af plænen. I butikkernes varefeeds bruges ord som bladrive, løvrive og plastrive om det samme redskab.
En løvrive bruges til at samle løv, græsafklip, nåle, små kviste og andet let materiale i bunker, så det kan køres til kompost eller genbrugsplads. Den bruges også til at løse filt og mos i plænen om foråret, til at fordele topdressing i et tyndt lag og til at rive grus og barkflis jævnt ud på stier og bede. Arbejdet foregår med lange, rolige tag mod dig selv, ikke med korte hak, fordi tænderne skal have lov at fjedre hen over ujævnhederne. På fliser og indkørsel er en plastrive den skånsomme løsning, mens en metalrive med stålfjedre giver mere bid i vådt, sammenklistret løv.
River deler sig i fire hovedtyper: løvriven med bredt vifteformet hoved, plæne- og anlægsriven med stive tænder på en lige bom, den smalle rosenrive til bede, og træriven med grove tænder til hø, halm og grov afrivning. Løvriven findes både i plast og metal og i bredder fra omkring 25 cm til 76 cm. Anlægsriven, ofte kaldt planeringsrive, har 12 til 35 stive tænder og et fladt bagstykke, der bruges til at trække jord og grus jævnt ud. Rosenriven er en løvrive i miniformat med et hoved på 8 til 15 cm, der passer ind mellem stauder. Dertil kommer kombisystemer, hvor hoved og skaft klikkes sammen og deles med spade, kost og ukrudtsjern.
Metal holder længst, mens plast er lettest og mest skånsomt mod plænen, og valget af materiale afgør både vægt, bid og levetid. Tænder af fjederstål bider gennem vådt løv og sammenfiltret græs uden at knække, og de tåler at blive brugt på grus og barkflis, hvor plasttænder slides skæve. Plasttænder er til gengæld brede og bløde, glider hen over græsplænen uden at rykke rødder op og vejer så lidt, at riven kan svinges med én hånd. Aluminium ligger midt imellem: rustfrit, let og stift, men dyrere end både plast og lakeret stål. Vil du kun have ét redskab, er en løvrive i plast med bredt hoved den mest anvendelige til efterårets bunker.
De fleste løvriver har mellem 18 og 25 tænder og et hoved på 40 til 55 cm, og det spænd dækker langt de fleste haver. Færre tænder på samme bredde giver større afstand og dermed bedre plads til vådt løv, der ellers pakker sig sammen; flere tænder samler til gengæld nåle og fint græsafklip mere effektivt. Brede modeller på 60 til 76 cm tager markant færre tag på en åben plæne, men de er tungere at styre og kan ikke komme ind mellem buske. Har du en have med mange bede, hjørner og fliser, giver et hoved på 40 cm mere kontrol end et på 70. Mange løvriver har justerbar bredde, hvor hovedet kan foldes fra bred til smal med en enkelt greb på skaftet.
Skaftets længde skal nå op mellem din skulder og hage, når riven står lodret på jorden, og det svarer for de fleste voksne til 150 til 180 cm. Træskafter af ask eller FSC-mærket hårdttræ har den bedste dæmpning og et behageligt greb i kulden, men de kan splintre, hvis de ligger ude i regn hele vinteren. Stålskafter er billigst og stærkest, men de er tunge og kolde at holde på uden handsker. Aluminiumsskafter vejer mindst og ruster ikke, og de findes som teleskopskafter, der typisk kan trækkes ud fra omkring 95 til 150 cm, så samme rive kan bruges af flere i husstanden. Vær opmærksom på, at skaftet på nogle rivehoveder skal købes separat.
En anlægsrive er bedre, når materialet skal flyttes og jævnes ud frem for samles op — grus, muld, sand, stenmel og topdressing. Tænderne er korte, stive og sidder på en lige bom i bredder fra 30 til 76 cm, ofte med 12 til 35 tænder, og bagsiden af bommen bruges som et skrabebræt, der trækker overfladen plan. En planeringsrive med et hoved på omkring 760 × 310 mm er redskabet til at klargøre et bed eller et underlag til fliser, mens den er uegnet til at samle løv, fordi bladene bliver siddende fast mellem de stive tænder. Nogle anlægsriver sælges uden skaft, så hoved og skaft købes separat og kombineres efter opgaven og din højde.
En smal rive er særligt velegnet mellem stauder, under hække og i bede, hvor et bredt hoved ikke kan komme til uden at knække skud. Rosenriver og andre smalle modeller har et hoved på 8 til 15 cm og et skaft, der enten er fuld længde eller kort som et håndredskab til arbejde på knæ. Fjedertænderne er de samme som på den store løvrive, blot færre, så løv og visne blade kan hives ud mellem planterne uden at rive barkflisen med. Til krukker, trapper og altankasser findes håndriver på 20 til 40 cm, hvor du står tæt på og har brug for at kunne styre hvert tag.
Træriven med 18 grove ståltænder er redskabet til hø, halm, langt græs og afklip, som en almindelig løvrive bare skubber foran sig. Tænderne sidder med stor afstand på en kraftig bom, og hovedet er dybere, så det kan rulle et lag sammen i stedet for at kamme det. Plastriven er dens modsætning: brede, tætte tænder i én støbt del, lav vægt og en pris i den billige ende, hvilket gør den til den rive, de fleste tager først, når efterårets blade skal væk. En have med både plæne, bede og en køkkenhave er dækket af de to typer tilsammen, og den ene koster sjældent mere end et par hundrede kroner.
Til at løsne jord bruges en gaffelgreb, en kultivator eller en anlægsrive — ikke en løvrive, hvis fjedrende tænder bøjer, så snart de møder modstand. Gafflen stikkes lodret ned og vippes, så jorden brydes uden at vendes, og det er den skånsomste metode i et bed med etablerede planter. En kultivator med tre til fem buede kløer trækkes gennem de øverste 5 til 10 cm og river skorpen op efter regn. Skal et helt bed klargøres, tages først spaden eller gaffelgrebet, derefter anlægsriven, som trækker overfladen jævn og fjerner sten. På plænen er det ikke jorden, men filtlaget, der skal løses, og der er en metalrive med stive fjedertænder eller en vertikalskærer det rigtige valg.
Løvriven bruges tungest fra oktober til december, hvor løvfældende træer taber bladene, og let i marts og april, hvor plænen skal renses efter vinteren. Om foråret handler arbejdet om at rive mos, visne græsstrå og filt op, så lys og vand kan nå ned til rødderne inden den første gødning. Hen over sommeren bruges riven til afklip, nedfaldne kviste efter blæst og til at fordele barkflis og kompost i bedene. Bladene bør fjernes fra plænen, inden de ligger i et sammenhængende, vådt lag i mere end en uges tid, fordi græsset under dem bliver gult og modtageligt for svamp. Under hække og buske kan et lag blade derimod blive liggende som vinterdække for insekter og pindsvin.
Ergonomi handler først og fremmest om skaftlængden: et for kort skaft tvinger dig til at arbejde foroverbøjet, og det er den enkeltfejl, der giver flest ømme rygge efter en efterårsdag i haven. Stå oprejst, hold øverste hånd i brysthøjde, og lad benene flytte dig frem i stedet for at strække armene længere og længere ud. Riv i lange tag mod dig selv og skift førerhånd hver tiende minut, så belastningen fordeles på begge sider af kroppen. Et teleskopskaft i aluminium gør det muligt at indstille længden efter, hvem der river, og en let plastrive giver færre skuldersmerter end en bred metalrive, når arbejdet varer flere timer. Handsker med greb mindsker den kraft, du skal bruge for at holde fast.
Fiskars er det mest udbredte mærke i kategorien og fylder mest i vores udvalg, med Classic-serien i både plast og stål og Solid-serien med FSC-mærket træskaft. Classic-løvriven findes med 22 eller 25 tænder, og tænderne leveres både i rund og flad udgave: de runde glider lettere hen over græsset, de flade tager bedre fat i vådt løv. Fiskars Classic trærive med 18 ståltænder er mærkets bud på det grove arbejde med hø og langt græs. Galax står for de brede plastriver i den billige ende, typisk i bredder omkring 40 og 67 cm, og RYOM leverer en klassisk løvrive med 22 tænder og et hoved på 400 mm. Festa optræder med enkelte basismodeller til den lave pris, EL-Grossisten fører varer under eget mærkefelt, og navnet Ningbo Hugeleaf Gardening Products er en producentbetegnelse, der står som mærke på plastriver uden et egentligt varemærke.
Gardena, WOLF-Garten og Green>it er tre mærker, der findes i den danske løvrive-kategori, men som ikke ligger i vores udvalg. Gardena er kendt for combisystem, hvor rivehoveder, koste og ukrudtsjern klikkes på det samme skaft, og hvor både lille og bred plænerive findes i samme system. WOLF-Garten bygger på et tilsvarende klik-system med teleskopskafter i aluminium og fører blandt andet løvriver med kombineret metal- og plasthoved. Green>it er en dansk indkøbt serie af haveredskaber i den billige ende, ofte med omkring 23 tænder i plast. Dertil kommer Bahco og Spear & Jackson, som er udbredte blandt professionelle anlægsgartnere, og som hovedsagelig sælges gennem grossister. Kædernes egne mærker fra Silvan, Harald Nyborg og jem & fix udgør resten af markedet i den lave prisklasse.
De billigste løvriver ligger omkring 55 kr., hovedparten koster mellem 150 og 300 kr., og over 320 kr. er man i den professionelle ende med metalhoved og teleskopskaft. For de laveste beløb får du et støbt plasthoved, ofte uden skaft eller med et tyndt stålrør, og det holder til en enkelt sæson eller to i en lille have. I mellemlejet sidder de fleste mærkevarer med udskiftelige hoveder, forstærket bagkant og et skaft i træ eller lakeret stål. Betaler du mere, betaler du for fjederstål frem for plast, for teleskop frem for fast længde og for et klik-system, hvor skaftet kan deles med andre redskaber. Kvaliteten mærkes tydeligst i tændernes fjedring: billige plasttænder står skævt efter en vinter i skuret, mens fjederstål retter sig op igen.
Den bedste løvrive er den, hvis hovedbredde passer til din have, og hvis tandmateriale passer til det, du river — vi laver ikke egne tests, og vores udvalg bygger på specifikationer og popularitet, ikke på testresultater. Til en åben plæne uden mange bede peger specifikationerne på et plasthoved på 55 til 76 cm med 22 til 25 tænder og et let skaft. Til en have med grus, fliser og vådt løv under træerne er fjederstål det materiale, der holder formen. Til bede og krukker er en smal rive det eneste, der kommer til. Uafhængige testmedier og brugeranmeldelser kan hjælpe med at sortere de modeller fra, hvor tænder knækker eller hovedet sidder løst, men bedømmelserne er lavet af andre end os, og vi gengiver dem ikke som vores egne.
Sammenlign produkter på fire tal, før du vælger: hovedets bredde i cm, antal tænder, tændernes materiale og skaftets længde. De fire oplysninger står i næsten alle produktbeskrivelser og siger mere om rivens funktionalitet, end mærket gør. Tabellen herunder samler de typiske spænd for hver type.
| Type | Bredde | Tænder | Særligt velegnet til |
|---|---|---|---|
| Plastløvrive | 40-76 cm | 18-25 i plast | Tørt løv, græsafklip, plæne |
| Metalløvrive | 40-55 cm | 20-25 i fjederstål | Vådt løv, mos, grus |
| Trærive | 35-50 cm | 16-18 grove ståltænder | Hø, halm, langt græs |
| Anlægsrive | 30-76 cm | 12-35 stive tænder | Jord, sand, stenmel |
| Rosenrive | 8-15 cm | 6-10 fjedertænder | Bede, stauder, krukker |
En børnerive skal have et skaft på 70 til 110 cm og et hoved i plast på under 30 cm, så vægten kan bæres af et barn uden at redskabet slæber. Rigtige haveredskaber i børnestørrelse er lavet af de samme materialer som de voksnes, blot skaleret ned, og de holder til rigtigt arbejde i modsætning til legetøjsriver i tyndt plast. Kig efter afrundede tandspidser, et lukket greb i toppen af skaftet og en samling mellem hoved og skaft, der er nittet eller skruet, ikke bare presset sammen. Et teleskopskaft kan følge med barnet i højden og bruges af de voksne til at rive under buske. Børn bør ikke bruge metalriver med spidse fjedertænder uden opsyn.
Det hyppigste fejlkøb er en for bred rive til en have med mange bede — hovedet på 76 cm kan ikke komme ind mellem buskene og bliver stående i skuret. Næstefter kommer det for korte skaft, som ser fint ud på billedet, men tvinger dig til at arbejde foroverbøjet gennem hele efteråret. Et tredje fejlkøb er metaltænder til en nyanlagt plæne, hvor de stive fjedre trækker de unge græsplanter op med rod. Vær også opmærksom på river, der sælges uden skaft: prisen ser lav ud, men skaftet skal købes separat og koster ofte det halve af hovedet. Endelig knækker de billigste plastriver typisk i overgangen mellem hoved og skaft, fordi hele delen er støbt i ét stykke uden forstærkning.
Skyl riven fri for jord og vådt løv efter brug, og lad den tørre stående med hovedet opad, inden den hænges op — det er den enkleste vedligeholdelse, og den fordobler let levetiden på et plasthoved. Fjederstål bør tørres af og gives et tyndt lag olie før vinteren, ellers sætter rusten sig i fjedrenes bøjninger, hvor de arbejder mest. Træskafter holder længere, hvis de slibes let og behandles med linolie en gang om året, og de må aldrig stå med enden i vand. Kontrollér nitter og skruer ved hovedet et par gange i sæsonen; en løs samling slider hullerne større, indtil hovedet ikke kan spændes fast igen. Til de fleste mærkevarer kan et nyt rivehoved købes separat, så skaftet kan genbruges.
Til en stor, åben have er en løvrive med et hoved på 60 til 76 cm og et let skaft i aluminium den type, der kræver færrest tag. Bredden koster i manøvredygtighed, så mange med store haver supplerer med en smal rive på 40 cm til bede og hjørner.
Vådt løv rives bedst med fjedertænder i stål og stor afstand mellem tænderne, fordi tætte plasttænder pakker det klistrede materiale sammen i en klump. Riv i kortere tag end på tørt løv, og tøm hovedet oftere, så vægten ikke bøjer tænderne bagud.
En justerbar rive er pengene værd, hvis din have har både åben plæne og smalle bede, da samme redskab så dækker begge dele. Mekanismen sidder som en skydemuffe på skaftet, der folder hovedet fra omkring 25 cm til 55 cm, og den er samtidig det led, der først slides løst.
Til blomsterbede er en rosenrive med et hoved på 8 til 15 cm og bløde fjedertænder det skånsomste valg, fordi den kommer ind mellem skuddene uden at knække dem. En bred plastrive med afrundede tandspidser kan bruges på de åbne dele af bedet, mens metaltænder river både barkflis og nye skud med op.
Rivehoved og skaft kan købes separat på de fleste mærkevarer og i alle klik-systemer, hvor hovedet sidder på en standardiseret samling. Enkelte planeringsriver sælges kun som hoved uden skaft, og et enkeltstående plastrivehoved i den billige ende er derimod ofte støbt i ét stykke med skaftmuffen.
En løvrive kan bruges på grus og fliser, men vælg plasttænder til fliser og fjederstål til grus, hvis riven skal holde formen. På fliser og indkørsel slider den hårde overflade tandspidserne ned, og en plastrive er både billigere at slide op og mere lydsvag at arbejde med.
Farven har ingen betydning for, hvordan riven arbejder, men den er praktisk, når redskabet lægges fra sig i en bunke løv. Signalfarver som orange og gul er lettere at få øje på i haven end sort og grøn, og flere mærker bruger farven til at markere serie og materiale.
Anmeldelser af løvriver samler sig om tre punkter: om tænderne knækker i kulde, om hovedet sidder fast på skaftet, og om bredden svarer til det, der står i beskrivelsen. Vi gengiver ikke andres bedømmelser som vores egne, men de tre punkter er værd at læse efter, før du vælger.
Ordet løvrive er sat sammen af "løv" og "rive" og betegner den rive, hvis vifteformede hoved er beregnet til at samle blade. Ordet bruges også i krydsord og ordbøger, og på norsk og svensk hedder redskabet henholdsvis løvrive og lövräfsa, hvilket forklarer, at søgningen ofte blander sprogene sammen.
Sorter løvet i to bunker: rene blade, der kan komposteres eller lægges som vinterdække under buske, og materiale med kviste, sten og plast, der skal på genbrugspladsen. Blade fra eg og valnød nedbrydes langsomt og bør ligge for sig, mens græsafklip blandet med løv kompostere hurtigst, når det vendes et par gange.
Bytteregler fastsættes af den enkelte butikskæde, og vi driver ikke jem & fix, så spørgsmålet skal stilles til kæden selv. Købeloven giver to års reklamationsret på fejl og mangler, men den forudsætter, at købet kan dokumenteres, og her tæller kontoudtog eller en digital kvittering ofte, hvis bonen er væk. Frivillig bytteret ud over reklamationsretten er butikkens eget tilbud og kan kræve original bon.
Harald Nyborg og jem & fix er to forskellige butikskæder med hver sin ejerkreds, og de sælger begge haveredskaber i den lave prisklasse, hvilket er grunden til, at de ofte forveksles. Vi er ikke tilknyttet nogen af kæderne, og priser, sortiment og bytteregler skal derfor slås op hos dem direkte.
Vi har ingen oplysninger om, at Harald Nyborg lukker, og spørgsmålet stammer typisk fra søgninger på åbningstider og lukkedage i enkelte butikker. Oplysninger om en bestemt butiks åbningstid findes kun hos kæden selv, og vi hverken driver eller repræsenterer den.
Vores udvalg af løvriver samles fra danske butikkers varefeeds og sorteres på pris, bredde og materiale, så plastriver, metalriver, træriver og anlægsriver kan sammenlignes side om side. Ønsker du at se, hvor priserne ligger lavest lige nu, finder du de aktuelle nedsættelser på siden med løvrive tilbud. Filtrene i toppen hjælper med at skære udvalget ned til den bredde og det materiale, du har brug for, og hvert produkt fører videre til butikken, hvor det aktuelle lager og den gældende pris står.